Sejlads: Grundlæggende termer omkring sejlbåde og sejlmanøvrer
Sejlsport bruger et næsten unikt sprog: Et stort antal grundlæggende termer i sejlsportsverdenen er ofte aldrig blevet hørt af en lægmand. Det er ikke kun betegnelser for båddele og navne på manøvrer, men også andre grundlæggende sejlertermer, som generelt bruges i skibsfarten. Vi har listet de basale termer, der oftest bruges af ikke-professionelle (f.eks. på en sejltur), og forsøgt at forklare dem så enkelt som muligt for dig. Vi har organiseret de grundlæggende sejlertermer alfabetisk inden for kategorien.
Grundlæggende sejlertermer: Generelle termer
Beaufort: En måleenhed for vindstyrke ved sejlads.
Knob: En måleenhed, der angiver hastighed i sømil.
Krængning: Når vinden skubber sejlbåden ind i en skrå position under sejlads, kaldes det krængning.
Mole: Den beskyttende mur i havnen.
Fortøjning: Den ankerline, der er fastgjort til jorden i havnen, og som sejlbåden kan fortøjes med.
Bowline: En sikker knude, der bruges til at fastgøre sejlbåden til en bøje under sejlads.
Pullert: Små, tykke pæle, som sejlbåden kan fastgøres til i havnen.
Trim: Justering (justering, hældning, bøjning) af sejlbåden under sejlads. Trimmet kan påvirkes af sejlpositionen og vægten (besætningen).
Vævertov: Et knob, hvormed sejlbåden kan bindes til en pullert efter sejlads, eller hvormed fenderne fastgøres til båden.
Grundlæggende begreber inden for sejlads: Båddele
Dirk: Den yderste linje på storbommen, hvormed den holdes vandret. Kølen er ofte ikke til stede på mindre sejlbåde.
Fald: Liner, hvormed sejlene kan rulles ind eller hales.
Fender: Plastlegeme fyldt med luft, som er fastgjort til siden af båden for at sikre afstand til andre både/kajen, når man lægger til, og som også fungerer som støddæmper.
Hovedbom: Den store, vandrette gren, som sejlet er fastgjort til. Bommen kan bruges til at justere sejlet efter behov.
Storsejl: Afhængigt af typen af sejlskib enten det største af de to sejl på masten eller det laveste af de mange sejl på stormasten.
Køl: Skibets rygrad, så at sige, og den del, der ligger dybest i vandet. Kølen er en central linje, der løber fra stævn til agterstavn.
Klampe: Et T-formet fastgørelsespunkt for liner på sejlskibet.
Mast: Den store, lodrette søjle på skibet, som sejlene er fastgjort til.
Tiller: En pind, der bruges til at styre roret.
Ror: Roret er placeret under sejlbåden i agterenden og bruges til at styre båden, når man sejler.
Skøde: Denne line bruges til at justere sejlet.
Rækværk: Det rækværk, der løber rundt om båden for at forhindre den i at gå over bord under sejlads.
Grundlæggende om sejlads: Sejlmanøvrer
Dråbe: Hvis du drejer væk fra vinden, når du sejler, kaldes det at droppe (lee = side, der vender væk fra vinden).
Lægge fra land: Start fra fortøjningen. Det er vigtigt at hale fenderne ind efter afgang.
Fortøjning: At bevæge sig ind på kajen, indtil sejlskibet er korrekt fortøjet.
Luffing: At dreje sejlbåden mod vinden under sejlads kaldes luffing (windward = side mod vinden).
At skyde op: Hvis man vender sejlbåden mod vinden og stopper med stævnen pegende mod vinden, kan vinden ikke længere udøve noget pres på sejlene på nogle sejlbåde - sejlbåden bringes i hvileposition.
Rulning: At lade sejl eller liner gå ud/ind på en kontrolleret måde (f.eks. skal linerne fiskes for at sætte sejlet, så vinden kan bøje sejlet).
Planing: At glide under sejlads er kun muligt med sejlbåde, der er formet til dette formål; ved høj hastighed løfter stævnen sig lidt ud af vandet, og man glider hurtigt hen over vandet med lille modstand. Der kræves dog mindst 3-4 Beaufort vindstyrke til planing.
Halse: Sejlbåden laver en bue, hvor agterenden peger i vindretningen, så sejlene føres over på den anden side af båden i slutningen af manøvren.
Indhaler: At trække sejlene eller linerne ind/stramme dem (for eksempel for at reducere sejlarealet skal sejlene hales ind for at give vinden mindre overflade at angribe).
MOB: Forkortelse for "mand over bord", en sejlmanøvre, hvor den sejler, der er faldet i vandet, lokaliseres og bringes tilbage om bord på en kontrolleret måde.
Reefing: "Reefing" / indhaling af sejl for at reducere sejlets overfladeareal og dermed give mindre overfladeareal, som vinden kan angribe.
Krydsning: Sejlskibet laver en bue med stævnen pegende i vindens retning. Vinden, der kommer forfra, bremser sejlbåden mere end ved fokning.
Hvis du vil lære mere om sejlads, anbefaler vi et sejlkursus på Mallorca.